23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Rockwool udvikler teknologi til vinduesindustrien

Et innovativt samarbejdsprojekt mellem Rockwool og Outrup Vinduer er nu klar til test på det danske marked.

I bestræbelserne på at kunne leve op til de nye 2020-krav er isoleringsgiganten Rockwool gået sammen med Outrup Vinduer om udvikling af en ny kompositteknologi til – i først omgang – vinduer.

Den nye løsning kombinerer træ og stenuld for at nedbringe varmespildet gennem karmen, og dermed bliver det muligt at overholde 2020-kravene, oplyser projektleder Kristian Skovgaard Jørgensen fra Rockwool.

Han fortæller, at den nye satsning ikke skal ses som et udtryk for, at Rockwool-koncernen er massivt på vej ind i vinduesmarkedet.

- For os drejer det sig først og fremmest om innovation og udvikling af nye teknologier der på den længere bane kan vokse sig store. Netop komposit-teknologien har vi vurderet som særlig interessant. Vindueskarmene var et oplagt sted at starte, men teknologien kan finde anvendelse mange andre steder i bygningen. Så vi ser dette som det første spæde skridt, forklarer Kristian Skovgaard Jørgensen.

Det nye vindue har en E-ref værdi på +7 og en U-værdi på 0,94. Det er planen, at Outrup og Rockwool-koncernen skal udvikle flere lavenergivinduer som led i samarbejdet.

Teknologien skal nu testes på det danske marked, og herefter er det planen at undersøge mulighederne for at udvide med andre lande. Indtil nu er der dog ingen konkrete planer i den retning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095