Med undtagelse af et enkelt år har Total Døre & Vinduer altid kørt med overskud, og i 2011 styrer den knap 54 år gamle Munkebo-virksomhed igen mod sorte tal.
Ifølge indehaver Palle Duelund skyldes det ikke mindst introduktionen af en række energieffektive vinduer, der kan bidrage til at overholde de skærpede krav til energiforbrug.
- Produktpaletten blev i foråret udvidet med flere nyheder inden for både træ og træ/alu. Vi har efterfølgende været nødt til at øge produktionen med ca. 40 % for at håndtere efterspørgslen, fortæller Palle Duelund, der vurderer, at det aktuelle aktivitetsniveau ligger ca. 20 % over de gode år 2006 og 2007.
Total Døre & Vinduer udvidede i foråret sin salgsafdeling med to nye konsulenter i Jylland, hvilket har gjort virksomheden i stand til at øge ordreindgangen. Palle Duelund fortæller, at det på det seneste blandt andet er lykkedes at få flere større byggefirmaer og projekterende ind i kundekredsen.
Læs mere om Total Døre & Vinduer i artiklen