23948sdkhjf

Dansk direktør ind i toppen af europæisk træorganisation

Direktør Morten Bergsten fra trælastgrossisten Bergsten Timber A/S er netop trådt ind i bestyrelsen i den europæiske paraplyorganisation European Timber Trade Federation, ETTF. 

Morten Bergsten blev under stor applaus introduceret til det internationale samarbejde på den netop afholdte International Softwood Conference i Antwerpen.

Han efterfølger tyske Andreas von Möller fra Jacob Jürgensen GmbH som repræsentant for de europæiske nåletræsimportører.

ETTF er en sammenslutning af ni nationale træforeninger - heriblandt Dansk Træforening - hvor Morten Bergsten ligeledes sidder i bestyrelsen.

Sammenslutningen arbejder for i fællesskab at løse problemer og udfordringer på træområdet i Europa. Det inkluderer blandt andet indsatsen for at gøre træ til et bæredygtigt valg og støtte internationale initiativer imod afskovning.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093