23948sdkhjf

Jysk åbner endnu en citybutik

Fredag den 15. november åbner Jysk dørene i en ny citybutik i Waves Shoppingcenter i Greve, det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Distrikstchef for Midt- og Vestsjælland, Peter Michael Ordrup Frost, er spændt på, hvordan kunderne reagerer på den nye butik.

- Vi ser et stort potentiale i Waves, og jeg er spændt på at åbne vores citybutik for borgerne i Greve og omegn. Vi har arbejdet hårdt for at gøre butikken klar til åbningsdagen, og jeg glæder mig til at opleve kundernes reaktioner på vores citybutik, som er lidt anderledes end en normal Jysk, siger Peter Michael Ordrup Frost.

Sortimentet i Jysks citybutikker er lidt mindre end det, man kan finde i en normal størrelse Jysk-butik – men produkterne er de samme. Fokus er især på inspiration til de mindre rum i hjemmet og på hygge og gode tilbud.

- Jysk er jo i forvejen kendt for vores senge, madrasser og større møbler, men vi har også rigtig mange fede produkter i kategorier som dekoration, småmøbler og tekstilvarer. Med vores citybutikker kan vi nu også inspirere til hyggehjørnet, det lille kontor eller noget helt tredje, siger Peter Michael Ordrup Frost.

Selvom citybutikkerne er små og derfor har et mindre udbud end de traditionelle Jysk-butikker, vil det være muligt at bestille alle Jysks varer hjem til kunderne.

Inden åbningen kl. 9 serverer medarbejderne gratis kaffe og kage fra kl. 8 til alle morgenfriske centerkunder og det vil blive muligt at vinde en seng.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078