23948sdkhjf

Hos bordpladeproducent er genanvendelse sund fornuft: Vi smider jo nødigt noget ud

Hos DFI-Geisler på Mors produceres årligt 58.000 bordpladesæt i laminat, som sælges til køkkenfirmaer i Danmark, Norge og Sverige. Når bordpladefabrikken har ryddet op efter dagens produktion, ender restmaterialerne på Djursland, hvor virksomheden Kronospan - Novopan Træindustri står for at omdanne affaldet til nye spånplader, der herefter fragtes retur til Mors for at blive lavet til nye bordplader. Dermed har DFI-Geisler, der har mere end 40 år på bagen, i mange år været et skridt foran trenden i forhold til bæredygtig produktion og genbrug af restaffald.

– Vi kunne for mange år siden se værdien i at genbruge vores træ-affald. Vi kommer jo fra et område, hvor vi nødigt smider noget ud, så det har altid været en naturlig ting for os at kigge på, om vores affald kunne skabe værdi. Det er dyrt at komme af med affald, og det giver jo ingen mening at smide affald ud, som kan genbruges til at skabe et produkt, der giver glæde og udfylder en vigtig funktion i de danske hjem, forklarer Lars Langkjær, adm. direktør i DFI-Geisler. 

Din gamle reol bliver en ny bordplade
Hvert år leverer DFI-Geisler ca. 1.100 tons affald til Kronospan på Djursland, hvilket svarer til, at virksomheden kører tre containere med affaldstræ til Djursland hver uge. Her omdannes de mange tons resttræ til nye spånplader, som sælges tilbage til blandt andre DFI-Geisler.

– Vi udnytter og genbruger i dag tæt på alt vores træaffald. 8 ud af 10 laminatbordplader her fra os har haft et tidligere liv. Kronospan modtager nemlig resttræ fra de fleste danske genbrugsstationer, så hvis du kører din gamle træ-reol på den lokale genbrugsstation, så ender den med stor sandsynlighed som en del af en flot dansk produceret bordplade, fortæller Lars Langkjær. 

Kronospan - Novopan Træindustri i Pindstrup har igennem mange år genanvendt forskellige former for biprodukter m.v. fra træ- og byggeindustrien som råstof ved produktion af spånplader til byggeri, møbel-, køkken- og træindustrien. På den måde genanvendes træet og indgår i det cirkulære kredsløb.

– Vi producerer og leverer spånplader til blandt andet den danske møbel-, bygge- og køkkenindustri. Spånpladerne fremstilles af træ fra bæredygtig skovdrift og ved genanvendelse af forskellige former for træ, der er biprodukter fra andre træindustrier og som leveres fra genbrugspladser og lignende, fortæller Henning Jensen, CEO Kronospan - Novopan Træindustri.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11