23948sdkhjf

Ilvas millionunderskud er blevet 53 millioner mindre: Overordnet er jeg meget tilfreds

Trods en markant forbedring er der fortsat blodrøde tal på bundlinjen hos kriseramte Ilva.

Fredag morgen udsendte kæden en pressemeddelelse med enkelte nøgletal for selskabet, og her fremgår det, at driftsresultatet er forbedret med 53 mio. kr, så selskabet kom ud med et underskud på 44,5 mio. kr sammenlignet med foregående års underskud på  97,5 mio.

Overordnet er jeg meget tilfreds. Vi havde en klar målsætning om at forbedre resultatet, og det er lykkedes. Men Ilva giver stadig underskud, så der er masser af opgaver forude, før missionen er fuldført, fortæller adm. direktør i Ilva, Rami Jensen.

Det er dog ikke kun underskuddet, der har taget et dyk hos Ilva. Også omsætningen er faldet og lander med 1,65 mia. kr. 6 pct. lavere end i det foregående år. Forklaringen skal ifølge Rami Jensen findes i de omlægninger, kæden har været igennem det seneste år, og som blandt andet har medført tre butikslukninger.

Vi indledte regnskabsåret i september med at meddele, at Ilva og Idémøbler skulle sammenlægges, hvilket var en kæmpe opgave. I løbet af august blev de sidste butiksfacader skiftet, så alle butikker nu hedder Ilva. Det har krævet en enorm indsats at gå fra to kæder til én, og alle medarbejdere fortjener stor ros for, at det lykkedes, udtaler Rami Jensen, der overtog rollen som topchef fra Michael Christiansen i marts 2018.

Dermed fik han også ansvaret for at vende en tung skude, der ifølge dagbladet Børsen har akkumuleret et underskud på mere end 400 mio. kr., siden møbelkæden i 2013 blev solgt til Jysk. At dømme efter de fremlagte nøgletal, er Rami Jensen da også lykkedes med første del af den mission, men selvom underskuddet er skrumpet markant, forventer direktøren ikke, at der allerede næste år vil være sorte tal på bunden.

– Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at komme så tæt på som overhovedet muligt, men 53 mio. kr. er et rigtig stort skridt at tage på et år, og det er rigtig svært at gentage, siger han til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11