23948sdkhjf

Ikea: Vi betaler skat efter reglerne

Møbelgigantens danske organisation svarer nu igen på anklagerne om skattefusk.
Politikens webavis bragte mandag en historie om, at Ikeas danske organisation hvert år siden midten af 1980’erne har kanaliseret store pengebeløb til Liechtenstein via et system af skuffeselskaber i Holland og Luxembourg.

Avisen hævder at være i besiddelse af interne Ikea-regnskaber, der dokumenterer, at der samlet set er sendt over 750 mio. kroner fra de danske varehuse til det lille fyrstendømme; heraf 86 mio. i 2010.

Ikea Danmark tager nu til genmæle og afviser blankt Politikens påstande. I en pressemeddelelse skriver selskabet blandt andet:

- Hos Ikea betaler vi altid skat som påkrævet og i 100 % overensstemmelse med de gældende regler og love i de lande, hvor vi opererer. Det gælder naturligvis også i Danmark, hvor vi i runde tal har betalt omkring 445 mio. danske kroner i virksomhedsskat over de sidste 10 år.

- På trods af, at Ikea ikke er et børsnoteret selskab, er vi åbne omkring vores organisation, ejerskabsforhold, forretningsaktiviteter, vores indtjening, og hvad vi gør med vores penge. Alle disse informationer kan findes i vores årsrapport, Welcome Inside, som ligger frit tilgængelig på Ikea.dk, lyder det endvidere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078