23948sdkhjf

Huscompagniet køber konkurrent til 500 mio. kr.

Familien Dahl har solgt deres typehusfirma Eurodan-huse A/S til konkurrenten Huscompagniet. Det skriver dagbladet Børsen.

- Virksomheden har været i familiens eje altid, så det har været en svær beslutning. Nu er der ikke noget familiebånd længere, og det har været en kæmpestor overvejelse, men vi synes, at det er en spændende mulighed at blive en del af Huscompagniet, siger Thomas Dahl, der er adm. direktør i Eurodan-huse, til avisen .

Handlen værdisætter ifølge Børsens oplysninger Eurodan-huse til 500 mio. kr.

Thomas Dahl og brødrene Rasmus Dahl og Anders Dahl overtog virksomheden fra faderen i 2010.

HusCompagniet og Eurodan-huse solgte cirka 2.000 huse i 2018. Det er en væsentlig del af markedet for typehuse, hvor de to er de største spillere. Handlen skal da også godkendes af konkurrencemyndighederne.

Huscompagniet er ejet af kapitalfonden EQT, som også har ejerskab i en række andre danske selskaber herunder Flying Tiger, Sitecore og TIA Technology.

Læs mere om handlen i: Huscompagniet køber Eurodan-huse på Licitationen - byggeriets dagblad (kræver log ind)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079