I januar har selskabet modtaget ordre for 230 millioner norske kroner, hvilket skal sammenlignes med 248 millioner norske kroner sidste år. Koncernens ordrereserve var ved udgangen af januar på 173 millioner norske kroner, mens den på samme tid sidste år var på 263 millioner norske kroner, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.
Ekornes betegner de europæiske møbelmarkeder som svage. Specielt er det tyske marked svagt, da der her pågår en omstruktureringsproces. Dertil kommer at konkurrencen inden for Ekornes’ niche er skærpet.
- Med baggrund i den kraftige vækst i 2004 forventes der en lavere vækst de nærmeste måneder i dette marked, hedder det i selskabets kvartalsrapport ifølge Dagens Næringsliv.