Der var lagt op til det helt store åbningssalg, da Ikeas nye forretning i udkanten af London havde inviteret til åbningssalg natten til torsdag.
En mand blev stukket ned, og fem andre blev bragt på hospitalet med brystsmerter, vejrtrækningsproblemer og mindre kvæstelser. Efter kun en halv time måtte den nye Ikea-butik lukke igen, fordi det ikke var muligt at styre de ivrige kunder, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Politiet i London meddeler at manden, der blev stukket ned, er uden for livsfare, og de hospitalsindlagte er udskrevet igen.