Det er fremgangen i danskernes privatøkonomi, der igen har sat gang i hjulene hos møbelproducenten Erik Jørgensen Møbelfabrik, der har base i Svendborg.
I regnskabsåret for 2003/04 er bruttofortjenesten steget med lidt mere end 1 million kroner til 21,1 million kroner. Dette resulterede i, at resultatet endte med sorte tal - nemlig 2 millioner kroner før skat, skriver Dagbladet Børsen.
Erik Jørgensen Møbelfabrik beskæftiger 45 ansatte og ejes af brødrene Ole og Niels Jørgensen.