23948sdkhjf

Nye vinger til mølle hentes i udlandet: Vi kan ikke klare en savlængde på 21,5 meter

Bygholm Mølle i Nordjylland har haft brug for en grundig renovering på kun af både utæthed og borebiller. Vingerne er sidste skridt i den ét år lange renovering. Det skriver nordjyske.dk. 

Møllevingerne er skåret i ét stort stykke træ, og det er der ingen i Danmark, der kan klare. Opgaven er derfor løst i Sydtyskland, da der er tale om en savlængde på hele 21,5 meter. De gamle vinger var lavet af limet træ, og man håber på, at de nye vinger holder bedre.

Det er Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Bygholm Mølle og den har betalt de omkring tre mio. kr. renoveringen koster.

Godt for både natur og kultur
Det er meget usædvanligt, at fonden støtter kulturelle tiltag, fordi den normalt udelukkende støtter naturfremmende projekter. Men møllen kommer også til at gavne naturen.  

- Den skal bruges til naturformidling. Det kan for eksempel være skoleklasser, der kan benytte møllen, hvor de har mulighed for at lære noget om det fantastiske dyreliv, som findes på Vejlerne, siger Niels Dahlin Lisborg.

Bygholm Mølle har også fået en tur indvendigt og kan nu give skoleklasser mulighed for at få undervisning samt spise madpakker med særdeles god udsigt.  

Fejlslagent projekt er blevet til fuglereservat
Det var meningen, at Bygholm Mølle skulle dræne Vejlerne, der ligger lige nord for Limfjorden mellem Thisted og Fjerritslev, men det lykkedes aldrig, og det har været med til at skabe det vådområde, som karakteriserer Vejlerne i dag. 

Vejlerne er Danmarks største fuglereservat, og det er muligt at se sjældne arter ved et besøg i møllen.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07