23948sdkhjf

Fynsk legepladsvirksomhed vil være dobbelt så store - men ikke i Danmark

Fynsk legepladsvirksomhed har mangedoblet deres omsætning på bare få år.

Det skriver fyens.dk.

Virksomheden Copla producerer legepladser og legeredskabe, og det har de i dag gjort i præcis 25 år.

Med den nye ejer har de vokset sig til den størrelse, de har lyst til at have i Danmark og vil nu åbne en afdeling i Tyskland.

Rykkede biksen fra Aarhus til Odense
Ny og ny: Palle Wøllekær har stået i spidsen for Copla siden 2016, hvor han overtog fra virksomhedens grundlægger John Ibsen Hansen.

På det tidspunkt var virksomheden en lille forretning i Aarhus, og Palle Wøllekær rykkede den til sin hjemby Odense. Siden har de mangedoblet omsætningen og inden årsskiftet ser han gerne, at afdelingen i Tyskland er åbnet.

- Vi har vores egen produktserie, og den, synes vi selv, er så god, at den burde udbredes noget mere. Med en afdeling i Tyskland regner vi med, at vi kan fordoble omsætningen, siger Palle Wøllekær til fyens.dk.

Genvej som portør
Vejen til en karriere med legepladser er kommet ad omveje. Palle Wøllekær ville gerne læse til pædagog på seminariet, men måtte finde en anden vej ind på uddannelsen end via en studentereksamen, da han er ordblind.

Han fandt ud af, at en kort uddannelse som portør gav adgang, men præcis som han var blevet færdig, blev reglerne lavet om.

Det var et job som pædagogmedhjælper i en institution, der skulle have nye legeplads, der ledte ham i den retning.

Legeplads-orlov
Han fik fire måneders orlov, nogle midler og så rejste han ellers rundt og så på udearealer og snakkede med fagfolk. Her mødte han Coplas daværende ejer, John Ibsen Hansen, og inden, de var færdige med at snakke, var Palle blevet tilbudt et job.

I dag er legepladsgiganten - og fynske nabo - Kompan en stor konkurrent; de har en omsætning tæt på to mia. kr. Og her ønsker Copla ikke at vokse sig lige så store men tværtimod at holde sin størrelse og fokusere på nogle af de fordele, der er ved at være små.

Eksempelvis har de et princip, hvor den, der først taler med kunden, også er den, der følger processen hele vejen igennem.

Copla havde sidste år et bruttoresultat på godt 3 mio. kr. og en bundlinje på 750.000 kr. Det lå året før på henholdsvis godt 1 mio. og 347.000 kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095