23948sdkhjf

De klassiske reoler i nye klæder

Montana har opdateret deres showroom i Bredgade i København i forbindelse med lanceringen af en ny farvepalette, der er designet af Margrethe Odgaard. Det skriver møbelvirksomheden i en pressemeddelse.

- Montanas showroom i Bredgade i København blevet iklædt de nye farver for at illustrere de uendelige muligheder for sammensætning af de poetiske farver til at skabe forskellige stemninger og funktionalitet. Rejsen gennem de forskellige rum byder på alt fra stærke kontraster til naturens varme favntag, lyder det i pressemeddelelsen.

De har inddelt showroomet i værelser som i en lejlighed og skriver eksempelvis om soveværelset, at det er ”holdt i pasteller og pink – et feminint univers med et twist af kapow – Prinsessen på Ærten møder Wes Anderson”.

Farverne har navne som Mist, Oregano, Rhubarb, Fennel og Balsamic og er alle inspirerede fra naturen.

Mantanas farvepalette består af 40 lakfarver og to finerer. Alle farverne relaterer sig til hinanden, så de kan kombineres på kryds og tværs. Den nye palette består af ti basisfarver fra den tidligere kollektion og 30 helt nye lakfarver.

Alle Montanas lakfarver er vandbaserede og miljøvenlige og en del af den miljøcertificering, EU-Blomsten, som Montana nyligt har opnået som en af de første møbelbrands i Europa.

Montana har showrooms i København, Stockholm, Köln og åbner snart i Oslo. 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093