23948sdkhjf

Valnød, elm, kastanje: Ikke to borde er ens

Trekantområdet har fået en møbelbutik med unikamøbler. Fatih Kumas har valgt at give Vejle muligheden for at købe møbler af eksempelvis økologisk, certificeret valnød i butikken By Dawood.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Fatih Kumas er egentlig frisør men brækkede sin arm og måtte se sig om efter et andet arbejde. Han stammer fra Tyrkiet og da hans familie driver en møbelvirksomhed der, havde Fatih mulighed for at bringe produkterne til Danmark.

By Dawood er opkaldt efter Fatih Kumas søn. De sælger store, solide plankeborde i flere forskellige træsorter.

- Valnød er en populær, men dyr træsort, og ofte køber danskerne amerikansk eller fransk valnød. Men hos Dawood har vi det fra Tyrkiet i en meget konkurrencedygtig pris, og det er 100 procent økologisk, certificeret træ siger butiksejer Fatih Kumas til Vejle Amts Folkeblad.

Derudover er der et udvalg af spise- og barstole. Butikken holder åbent hus lørdag den 29. juni kl. 10-15.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094