23948sdkhjf

Navnenyt: Wood Step styrker salget efter et halvår over al forventning

Møbellogistik eksperten LGT har ansat Søren Mortensen som e-commerce manager. 

Søren Mortensen har en lang fortid hos GLS Express som manager for kurertransporter. Hos LGT Logistics skal han være med til at videreudvikle virksomhedens Home Delivery koncept og løfte virksomheden inden for levering af møbler ”i eget hjem” og til kontraktmarkedet for projekt salg. 

- Vi har forudsætningerne for lave et udbygget og stærkt logistikkoncept, da vi i forvejen har hele værdikæden af møbellogistikken fra producent til butikken/webshoppen. Og det er naturligt, at vi nu bringer LGT's Home Delivery koncept op på næste niveau - version 2.0 udgave. Vi har allerede en god og nyttig IT-platform. Den bygger vi videre på, og derved kan vi bringe real tid og gennemsigtighed ind i leveringskonceptet på sigt, udtaler Søren Mortensen om det forestående arbejde.

Ny sælger til Outline Vinduer
Kristine Köster Svendsen er tiltrådt som intern sælger hos Outline Vinduer i Farsø. Her bliver hun en del af virksomhedens afdeling for salg og kundeservice, hvor hun primært skal varetage opgaver i forbindelse med ordrer, tilbudsgivning og kundeservice generelt. 

Kristine er uddannet optiker i Profil Optik i Aars, hvor hun har arbejdet med salg, service, indkøb og ordrer. 

Wood Step styrker sit salgsteam
Første halvdel af 2019 er gået over al forventning hos trappeproducenten Wood Step. Derfor styrkes salgsteamet nu i to af firmaets afdelinger. Med de to ansættelser er salgsteamet nu oppe på i alt 10 sælgere på landsplan. Den samlede medarbejderstab tæller nu 33 medarbejdere.

Bjørn Witting tiltræder som trappearkitekt i firmaets fynske afdeling med base og showroom i Odense. Herfra får han sammen med Lenette Olsen, ansvaret for at servicere fynske og sønderjyske trappekunder med inspiration, faglig rådgivning og design af trapper. Han er uddannet trappearkitekt og har gennem en årrække rådgivet Wood Steps trappekunder på Sjælland.

På hovedkontoret ved Randers fjord er Pia Kugelmann Nielsen tiltrådt som intern sælger. Hendes primære ansvarsområde bliver rådgivning omkring loftstrapper og loftstrappeløsninger til firmaets erhvervskunder, herunder tømmerhandler og tømrermestre. Pia kommer fra et job som Junior Produktchef hos Nilfisk. Her har hun ligeledes haft ansvaret for egen produktportefølge og servicering af B2B kunder. Før da har hun været ansat i det daværende Trip Trap.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094