Således lyder budskabet fra direktøren for Lindenborg gods, Henrik Thorlacius Ussing, efter et krisemøde i Rebild mellem skovejere, Dansk Skovforening og Skov- og Naturstyrelsen.
På mødet blev forsikrings- og støtteregler gennemgået for skovejerne, der fik væltet enorme mængder træ ved stormen tidligere på måneden.
- Skovrådet skal mødes på fredag, og de er parate til at se på reglerne for, hvilke træer der skal plantes som erstatning for den væltede skov. Indtil nu har reglerne betydet, at der skulle plantes blandede træsorter. Men Skovrådet lyttede åbent til mit forslag om, at skovejere må nøjes med at plante den træsort, der giver størst udbytte. Jeg håber derfor, at reglerne bliver ændrede, siger Henrik Thorlacius Ussing til DR Nordjylland.