23948sdkhjf

Jysk bruger millioner på modernisering og åbning af nye butikker

Møbelkæden Jysk har valgt at bruge et trecifret millionbeløb på at flytte og modernisere butikker. Jysk vil derudover åbne 100 nye butikker som led i en vækststrategi.

Forbrugerne stiller nye krav til de fysiske butikker i takt med, at der er et stigende salg på nettet. Disse forandringer i forbrugsmønster gør, at møbelkæden Jysk bruger millioner på at modernisere og flytte mere end 200 butikker årligt.

Det skriver finans.dk.

Jysk har budgetteret med mellem 100-200 mio. kr. i det indeværende regnskabsår på investeringer i butiksnetværket, som eksempelvis går til flytninger og opgraderinger i butikkerne. De ønsker, over for avisen, ikke at komme ind på præcist, hvor stort beløbet er.

Dansk møbel-mastodont
Møbelkæden er det største danske møbelvirksomhed og har cirka 2.800 butikker i 52 lande. De 1.300 af dem hører under Jysk Nordic, som står for koncernens butikker i Skandinavien samt det østlige og centrale Europa.

Koncerndirektør for Jysk Nordic, Mikael Nielsen, har ansvaret for retail og er en del af direktionen.

Han siger til finans.dk, at Jysk tror på den fysiske butiks fremtid – også i en tid med onlinehandel, men at butikkerne skal opgraderes, så de kan leve op til kundernes forventning om at få en oplevelse med, når de handler.

Lejede lokaler muliggør flytninger
De kører derfor med en strategi om at bo til leje, så flytninger kan ske, når kontrakten udløber.

- Vi har butikker som udvides, hvis vi for år tilbage har fået dem for små. Vores butikker skal hvert sjette år opdateres, da vi tror på den fysiske butiks fremtid - også i en tid med onlinehandel. Derfor skal der nye oplevelser til, siger koncerndirektør Mikael Nielsen til finans.dk.

Udover opdateringer vælger Jysk at åbne 100 nye butikker spredt udover markedet. Koncerndirektøren siger til avisen, at de har et stort apparat kørende for at få gennemført projektet og identificeret placeringer til det nye butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097