23948sdkhjf

Tvilum-konkurrent i betalingsstandsning

En af Tvilums store konkurrenter er gået i betalingsstandsning, det skriver Midtjyllands Avis.

Der er tale om møbelkoncernen Parisot, der har hovedsæde i Saint-Loup-sur-Semouse i det østlige Frankrig. Parisot producerer, ligesom Tvilum, møbler til detailhandlere, hvor Parisot særlig har fokus på møbler til spisestuen og soveværelset, og de er Frankrigs største møbelproducent.

Det er møbelmagasinet Courrier du Meuble, der fortæller om situationen hos Parisot, hvor der ydermere berettes om 520 ansatte berørt af betalingsstandsningen.   

530 medarbejdere berørt
Møbelhuset er en del af den globale P3G-koncern, der har mere end 3500 medarbejdere. Der er ikke andre dele af P3G-koncernen, der er berørt.

 Og disse problemer kan gå hen og give nye muligheder for Tvilum, fordi Parisot er stor på det sydeuropæiske marked, der er Tvilums største enkelt-marked, skriver Midtjyllands Avis.

Tvilums adm. direktør, Torben Porsholdt, siger til avisen, at Parisot har haft en forretningsmodel, der lignede den Tvilum har haft tidligere.  

Problemer i en årrække
- Det ser så heller ikke ud til at være en farbar vej for Parisot. I dag har Tvilum en anden tilgang til markederne og ingen tvivl om, at det værdsættes af kunderne, så faktisk vokser vi godt i den region, så det er ikke et udtryk for, at markedet i Sydeuropa er faldet, tværtimod, siger Torben Porsholdt til Midtjyllands Avis.

Ifølge Courrier du Meuble har Parisot været i økonomiske problemer i en årrække og blev særlig hårdt ramt i 2018, hvor det internationale møbelmarked oplevede en samlet nedgang på 2,7 procent, og Parisot fik et samlet fald i omsætningen på 5,2 procent.

Det er ikke kun møbel-markedet, de har til fælles. Den tidligere Tvilum-direktør Andrew Long har siden april 2018 været adm. direktør for Parisot. Det fremgår af hans Linkedin-profil, at han stoppede i maj i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078