23948sdkhjf

Wood Supply præciserer FSC-artikel

Wood Supply viderebragte i december en nyhed om FSC-standarden fra den svenske avis Skogsland, der har givet anledning til yderligere præcisering.
Artiklen ”FSC-standard risikere at blive ugyldig”, der blev bragt d. 14. december 2004, er ønsket yderligere præciseret af Formanden for FSC Danmark Kasper Kopp.

Artiklen kunne give indtryk af at leverancen af FSC certificeret træ fra Sverige kunne blive berørt af den situation, men dette er ikke tilfældet.

Ifølge Peter Roberntz, fra FSC i Sverige er situationen den, at de økonomiske, sociale og grønne interessenter i FSC Sverige, endnu ikke har opnået enighed om en endelig standard for skovcertificering. FSC Sverige arbejder på at der kan opnås enighed om en foreløbig standard indenfor de nærmeste måneder med henblik på at få den akkrediteret af FSC’s akkrediteringsenhed.

Peter Roberntz oplyser videre, at i det tilfælde det ikke lykkes at opnå enighed om en foreløbig skovstandard, så vil der i samarbejde med interessenter og FSC’s akkrediteringsenhed blive udarbejdet en såkaldt ”generisk” standard. Denne ændring vil ikke have indflydelse på udbuddet af FSC certificeret træ fra de svanske skove idet skovcertificeringen i Sverige kan ske efter den generiske standard.

Wood Supply beklager, hvis artiklen d. 14/12-04 har givet den forkerte opfattelse, at den aktuelle drøftelse i FSC Sverige ville kunne påvirke udbuddet af FSC træ fra Sverige, og vi håber således, at denne artikel har præciseret situationen.

For yderligere information henvises til FSC Sverige - http://www.fsc-sverige.org

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Kasper Kopp og FSC Sverige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109