23948sdkhjf

Kunderne har talt: Her er den bedste Aubo – for andet år i træk

Traditionen tro kårer køkkenvirksomheden Aubo vinderen af prisen som Årets butik i 2018 på baggrund af en tilfredshedsmåling blandt kunderne.

Om det også er en tradition, de er begyndt at opbygge i Aubo Sølsted, vides ikke, men i hvert fald kan de nu for andet år i træk kalde sig Årets Aubo-butik, fremgår det af en pressemeddelelse.

Præcis som sidste år kåres vinderen ved hjælp af et spørgeskema, som alle kunder har mulighed for at udfylde efter køb.

På disse spørgeskemaer har der atter været topkarakterer ud for Aubo i Sølsted, hvorfor de løber med titlen endnu engang.

- Det er simpelthen bare for fedt. Vi er helt oppe at køre, og det er en kæmpe anerkendelse af den indsats, som hele teamet yder hver eneste dag. At vi formår at gentage bedriften for andet år i træk er ikke til at få armene ned over, siger Annette Voigt, der er butiksansvarlig i Aubo Sølsted.

Hele holdet i Sølsted får i samme ombæring stor ros for indsatsen fra Aubos salgschef Jørgen Kjemp, der også sidste år havde fornøjelsen af at overrække prisen til Annette Voigt og resten af holdet.

- Når alt kommer til alt, så er vores klare mål, at kunderne skal være henrykte, når de har afsluttet en ordre hos Aubo. Kigger man på Trustpilot, så falder de mange 5-stjernede anmeldelser til Aubo, siger han.

Med prisen som Årets butik følger endnu et diplom til butikken samt en all inclusive billet til Europas største køkkenmesse i Milano, som finder sted i foråret 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093