23948sdkhjf

Flæskesteg og toiletpapir: Stark fylder hullerne, når der skal nye byggematerialer til Grønland

Stark Grønland gør tingene på sin egen måde. Helt særlige vilkår stiller nemlig krav til samarbejdet med kunder og kolleger højt mod nord

Toiletpapir, køkkenrulle og julestegen fra den bedste slagter.

Der bliver pakket lidt af hvert, når de 40 medarbejdere i Stark Grønland kaster sig over at klargøre endnu en 20-fods container med afgang over Atlanten fra Aalborg Havn mod Grønland.

I mere end 40 år har Starks særlige Grønlandsafdeling stået for at sende byggematerialer til kædens projektkunder og seks butikker højt mod nord, og selvom der skal pakkes byggematerialer ligesom til ethvert andet byggemarked, er arbejdet med kolleger og kunder i Grønland noget ganske særligt:

- Vi gør os umage for at være grønlændernes forlængede arm til Danmark. Vi skal være gode til at tænke fremad, for nogle steder kan der over vinteren gå op til otte måneder, før et skib sejler ind i bygden igen. Andre steder må vi nøjes med et par skibe om året, siger salgschef i Stark Grønland, Lars Panduro Mogensen, til Wood Supply. 

Derfor bliver der også pakket lidt af hvert i containerne – og hver eneste kubikmeter bliver udnyttet for at opnå så stor en fragtoptimering som muligt.

Læs også: Milliardopkøb: Stark Group køber sig til dobbelt størrelse

Til tider kan kolleger og kunder endda snige meget personlige forespørgsler med om bord - eksempelvis deres yndlingsflæskesteg, der så bliver transporteret i en frysecontainer sammen med andre fødevarer, der skal til samme by.

En særlig udfordring
Det er ikke kun afstanden og de svært tilgængelige områder, der gør samarbejdet mellem kunderne og Starks danske og grønlandske afdelinger til noget for sig.

Også grønlændernes tilgang til livet påvirker den måde, som Lars Panduro Mogensen og hans danskboende kolleger arbejder på.

- Grønland er lidt som en anden verden. Mentaliteten er en anden, og der er en helt speciel kultur, siger Lars Panduro Mogensen, der både samarbejder med Stark-kolleger i Grønland men også er i direkte kontakt med kunder på store grønlandske byggeprojekter.

- Man kommer til at kende sine kunder på en helt anden måde. Gæstfriheden er stor, fortsætter han, og forklarer, at netop de åbne hjerter sætter sine spor i samarbejdet.

- Selvom vores kunder og kolleger er 4000 kilometer væk, er det som at have dem på den anden side af væggen, siger salgschefen.

Afventer byggeboom
Selvom kollegerne i Grønland føles tæt på, vidner den årlige sø-emballering og pakning af 30.000 m3 gods på havnen i Aalborg om, at den reelle afstand er stor.

Foruden toiletpapir og julesteg tæller containerne fra Stark også en stor mængde træ, der er det primære byggemateriale hos rigsfællesskabs-vennerne ved polarcirklen.

Læs også: Kædedirektør for byggecentre: Vi har også rådgivning på hylderne

Det er nemlig markant billigere at levere træ end betonelementer, og derfor er træ det fortrukne valg til næsten alle byggeprojekter i Grønland, som i store træk kun udføres i sommerhalvåret, hvor vejret tillader det.

- Der er lidt stille om vinteren. Til gengæld er der knaldende travlt om sommeren, siger Lars Panduro Mogensen.

Men selvom der er travlt i sommerhalvåret, oplever Grønland ikke helt det samme byggeboom, som byggebranchen har erfaret herhjemme de senere år.

I Grønland afventer man stadig byggeboomet.

- Vi forventer os meget af de næste ti år i Grønland. Der skal bygges en nye lufthavne, der vil give helt andre muligheder end tidligere. Det vil betyde alverden for infrastrukturen generelt, og det giver flere turister. Det betyder mere byggeri, siger Lars Panduro Mogensen.

Kærligheden er afgørende
Ifølge salgschef i Stark Grønland, Lars Panduro Mogensen, kræver det en særlig kærlighed til Grønland og det grønlandske folk at arbejde hos Stark Grønland – ellers vil man ikke kunne finde sig til rette i afdelingen, hvor arbejdsvilkårene er nogle helt andre end i de øvrige dele af Stark.

Og Stark Grønland har netop en stor kærlighed til folket mod nord. Stark i Grønland er et grønlandsk aktieselskab og er meget engageret i lokalsamfundet som aktivt medlem af CSR Greenland og støtter organisationer som MIBB, Bedre Børneliv, der forbedrer vilkårene for udsatte børn i Grønland.

Tilsammen er der 75 medarbejdere, der hver dag gør det nemt at være håndværker i Grønland.

Hold dig opdateret med Wood Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Jysk dørproducent vil satse på det moderne

Møbelfabrik vender bøtten: - Jeg havde gerne set, det gik hurtigere

Fynsk legepladsvirksomhed vil være dobbelt så store - men ikke i Danmark

Medarbejder gennem 12 år køber virksomheden

Brexit får konsekvenser: Dansk vinduesfabrik fyrer medarbejdere

Filialchef i Bygma får endnu en hat

Nyhedsbrev

Flere virksomheder snupper en FSC-mærkning

Møbelkæde vender millionunderskud til overskud

Viking 1914: Vil fordoble forretningen

Sommerstatus: Køb, konkurser og Lars Larsen blandt årets 10 mest læste

Flexa slider sig til ny vækst i omsætningen

Carving Castle: Alternativ kunst med motorsav

Nyt fra bestyrelser og direktioner

Dørproducent holder milliarden

Iværksætter-kvartet firdobler overskuddet

Tre på stribe: SMV'erne vokser igen på omsætning og overskud

Menu i røde tal efter ejerskifte

Daells Bolighus ramt af brand og vandskade

Bolia går grønt med Porche-læder

Outlet-ejer har tabt en million efter brand

Nu bliver 30 landechefer også chefer for bæredygtighed

Møbelvirksomheder er kopi-piraternes yndlingsofre

Frederiks første overskud: Aggressiv produktlancering gav pote

Fredericia Furniture: Har sat alle sejl i ny digital strategi

Antallet af konkurser har været stigende i 2019

WindowMaster har droppet plast og peanuts

Nyt fra bestyrelser og direktioner

Flere danske virksomheder flytter produktionen hjem

Sommerferie på Wood Supply

Ny Jysk-formand vil tættere på Actona

Sådan får du en lærling på krogen

Nyt fra bestyrelser og direktioner

Sofaer fra legendarisk bornholmerfærge revet væk

Navnenyt: Nye ansigter hos trægrossister

Vejarbejde har skabt krise for møbelbutik

Tyveri af ikoniske gadebænke

Se alle Medlemmernes egne nyheder

JW Industri står klar hele sommeren

Best Practice: Levering af cement

Overvågning og styring af elektricitet

Prøv Daarbak's sommerspin!

Sådan bliver emballage mere bæredygtig

Fra Manicus Teknik præsenteres KTR vind power teknologi

Socomecs stærke produktserie af DC bryder

A new take

Bedre arbejdsmiljø til sommerpriser

Hydraulik tank fra KTR

Få støtte til FN's VERDENSMÅL og cirkulær økonomi!

Nyt nyheds univers

Hjalte er udlært elektriker hos EL:CON

Ara-el specialiseret indenfor Technors teknologi

Rundsavens afløser - DEN ORIGINALE!

Så er der nyheder fra Festools hovedland!

Hydrauliske komponenter fra KTR

Håndværkerfradraget er med til at sikre den grønne omstilling

Kom til julegavemesse i Aalborg

VINDenergi i rivende vækst

Sommerferieinfo fra Idealcombi

Måling og overvågning af elektrisk energi

Felder PCS® Preventive Contact System

Interstil

Træbaserede produkter til “Rumtosset” på Utzon Center - www.keflico.com

Send til en kollega

0.148