23948sdkhjf

Fyrretræs-møbelbranchen sættes i fokus

I det nye år bliver der sat fokus på fyrretræsmøbelbranchen. Et tre-årigt forskningsprojekt skal gå branchen efter i sømmene.

Fyrretræsmøbelbranchen sættes i fokus



Efter nytår går Salla Lutz, 33, og Marisa Dohrup, 36, i gang med et tre-årigt forskningsprojekt, hvor fyrretræsmøbelbranchen kommer under lup.

Otte danske fyrretræsmøbelproducenter har besluttet at gå økonomisk ind i et længere forskningsprojekt, der skal kaste lys over de problemstillinger branchen står overfor. Målet er at finde ud af hvilke tiltag, der skal gøres for at konkurrenceevne kan bevares.

Forskningsprojektet bliver gennemført af de to Ph.d. studerende Salla Lutz fra Finland og Marisa Dohrup fra Brasilien.
Hele projektet sker i et samarbejde med bl.a. Udviklingscenter for Møbler og Træ i Skive, UMT, og Center for Anvendt Ledelsesforskning i Herning, CAMS, skriver ErhvervsBladet.

De otte virksomheder, der er trådt økonomisk ind i projektet er Aage Østergaard Møbelindustri, VTI Vinderup Træindustri, Bodilsen, Cimber Scan-Wood, Furnpartner, Licentia Danmark, NJA Møbler og Thuka Furniture.

Projektet er budgetteret til 3,3 millioner kroner, hvor virksomhederne selv betaler 700.000-800.000 kroner af beløbet. Det resterende beløb kommer bl.a. fra Træfonden, Videnskabsministeriet, Træets Arbejdsgiverforening, ligesom både UMT og Copenhagen Business School skyder kapital i projektet, fremgår det af ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078