23948sdkhjf

Hjemmesider som mål for hackere

Landets virksomheder skal være mere opmærksomme på IT-sikkerheden. Specielt de følsomme informationer, der bliver mere og mere udbredt på virksomhedernes hjemmesider, er oplagte mål for hackere.
Internettets sikkerhed er efterhånden blevet så god, at hackerne nu går direkte efter virksomhedernes web-applikationer for at trænge igennem.

Det betyder, at moderne e-handelsvirksomheder oplever en betydelig større risiko, hvis hjemmesider står i direkte forbindelse med deres back-endsystemer, hvor virksomhedens forretningskritiske data befinder sig, fremgår det af Dagbladet Børsen.

- Infrastrukturen er blevet mere og mere sikker. Ikke at den er perfekt, men den er sikker nok til, at det er begrænset, hvilken skade de allerfleste hackere egentlig kan gøre her. Men web-applikationerne bliver mere og mere komplekse. De giver adgang til flere og flere kritiske og fortrolige data i virksomheder, hvis hjemmeudviklede systemer er tilpasset den enkelte virksomhed, uden at der nødvendigvis er tænkt ret meget sikkerhed ind i dem, siger IT-sikkerhedsekspert Ulf Munkedal fra Fortconsult til Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082