23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Vinduesfabrik genrejst efter konkurs

Efter en turbulent periode, der kulminerede med konkurs, er Meier Profil & Glas igen på rette vej.

Tilbage i februar 2010 måtte Meier Profil & Glas A/S i Odense dreje nøglen som følge af en længerevarende arbejdskonflikt mellem indehaver Jørn Meier og TIB.

Konflikten havde store personlige omkostninger – ikke mindst for indehaveren Jørn Meier, der efter mere end 20 år i branchen måtte se sit livsværk på vej i graven:

- Vi stoppede lønudbetalingerne, da produktionen gik i stå. TIB indgav konkursbegæring, og vi så ingen anden udvej end at lade virksomheden gå konkurs, fortæller Jørn Meier.

Har fået lysten tilbage

Umiddelbart efter konkursen startede Jørn Meier op i de samme lokaler under samme navn, men med et anpartsselskab. Og i dag – godt 1½ år efter konkursen – er virksomheden tilbage på sporet:

- I dag er Meier Profil & Glas medlem af Dansk Industri. Det betyder fortsat klare aftaler, rene linjer og fred og ro omkring medarbejdernes løn og ansættelsesforhold. Medlemskabet af DI har gjort, at vi i dag har ro og overskud til at levere en koncentreret produktionsindsats og fokusere på det, vi er gode til, forklarer Jørn Meier.

Det første regnskabsår, der dækker perioden februar-december 2010, resulterede i et beskedent underskud på -20.584 kroner. Og Jørn Meier ser fortrøstningsfuldt på mulighederne i det nye regnskabsår:

- Vi har fået lysten tilbage, til at drive virksomheden videre, ikke mindst med opbakning fra leverandører og kunder, og vi ser frem til et fornuftigt år, slutter han.

Meier Profil & Glas fremstiller vinduer i træ, træ/alu og plast. Herudover har virksomheden specialiseret sig i altanlukninger, karnapper, udestuer, døre samt termoglas.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.046