23948sdkhjf

Bahne vinder international pris for innovation

Bahnes forretning i Frederiksberg Centret har netop vundet den internationale detailhandelspris ”The IHA Global Innovation Awards (gia)” for innovation og nytænkning i design-, interiør- og houseware branchen.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Prisen kommer efter, at selvsamme butik også vandt designbaseprisen for sin innovative og nytænkende butik i august – for andet år i træk.

- Vi er meget stolte og ydmyge over at have modtaget denne anerkendelse, specielt på vegne af vores fantastiske personale, siger Jacob Bahne, der er indehaver af Bahnes 20 butikker rundt omkring i Danmark.

Prisen “The gia Global Award for Retail Excellence” uddeles hvert år af organisationen International Housewares Association i forbindelse med messen The Inspired Home Show i Chicago.

Om Bahne sagde den internationale jury blandt andet:

- Igennem butikken er der skabt temaer, områder og stemninger, der understøtter den spændende forbrugeroplevelse. Ikke mindst har man på en hel væg turdet skabe et stort grafisk værk, der som en teaterkulisse, giver stemning i butikken. Råt træ giver desuden en fornemmelse af bæredygtighed og miljøvenlighed.

Går sine egne veje
Bag den innovative og nu prisvindende indretning finder man et motto og en vision, der gennemsyrer Bahne.

Mottoet stammer fra Piet Hein’s digt ”Jeg er sgu min egen” – for uanset hvilken vej, branchen går, er målet hos Bahne altid at gå sine egne veje.

Det har man også valgt at gøre med indretningen i Frederiksberg Centeret.

- Det vigtigste for os er egentlig, at prisen giver os mod på at fortsætte arbejdet med at gøre alle Bahne butikkerne unikke, med et lokalt præg og fokus på en individuel service, siger Jacob Bahne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109