23948sdkhjf

Gabriel vil overtage mexicansk møbelproducent for tocifret millionbeløb

Den danske møbeltekstilvirksomhed Gabriel har planer om at overtage ejerskabet af den mexicanske møbelproducent Grupo RYL S.A. de C.V.

Prisen for overtagelsen er 4. mio. dollars, fremgår det er en meddelelse til Fondsbørsen. Det svarer til mere end 26 mio. danske kroner. 

Handlen med den mexicanske møbelproducent sker gennem Gabriels amerikanske datterselskab Gabriel North America, der har underskrevet et letter of intent med møbelproducenten.

- Gennemføres handlen i henhold til det underskrevne Letter of Intent forventes købet at bidrage med en omsætning i niveauet 5 mio. dollars i indeværende regnskabsår og et resultatbidrag før skat i niveauet plus/minus nul, står der i fondsmeddelelsen.

Gabriel North America etablerede for tre år siden en Furnmaster-produktionsenhed i Grand Rapids Michigan i USA, og i takt med at koncernen sidenhen har identificeret og udviklet potentialet, har man undersøgt muligheden for en tilsvarende enhed i Mexico. Det har nu ledt til ønsket om at købe møbelproducenten Grupo RYL.

Den mexicanske møbelvirksomhed beskæftiger cirka 170 ansatte og omsatte i 2018 for 8 mio dollars, hvor resultat før skat udgjorde -1,2 mio. dollars.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079