23948sdkhjf

Efter 30 år på privatadressen: Møbelbutik får lokaler i Assens

Havemøbelforretningen Vestmark har fået en ny adresse – på Nørre Alle i Assens.

De seneste 30 år har Vestmark ellers holdt til på et nedlagt landbrug, hvor ejerne Marianne og Thomas Vestmark bor. Men nu er det blevet tid til forandring.

- Vi tror, at nye lokaler kan være med til at give forretningen et løft. Nu kan vi bedre vise møblerne ordentligt frem, siger Thomas Vestmark til Wood Supply.

Nye møbler – nye lokaler
Da Vestmark så sin begyndelse for tre årtier siden var det en grossitvirksomhed uden egentlig butik.

Den blev forst en del af virksomheden og det nedlagte landbrug for syv år siden, da Marianne og Thomas Vestmark sporede sig ind på detailbranchen og dermed sagde farvel til en tid udelukkende som grossistvirksomhed. 

Det betød samtidig, at billige havemøbler blev skiftet ud med møbler i den øvre middelklasse, og netop derfor er det nu blevet tid til nye lokaler: 

- Vores nye sted er mere gearet til den her type møbler. Kvalitetsmøbler kræver nogle gode rammer, som de kan få en ordentlig fremvisning, siger Thomas Vestmark.

Han håber, at de nye lokaler også kommer til at smitte af på omsætningen.

Vestmark er en af de få virksomheder i Danmark, der har helårssag af havemøbler og tilbehør som lanterner og fakler. Kunderne kommer fra hele landet og tæller blandt andet en del hoteller.

De fleste havemøbler, som sælges hos Vestmark, kommer importeres fra Holland.

Den nye butik tæller 1000 kvadratmeter. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078