23948sdkhjf

Hifi-virksomhed leverer barstol til X-factor

Egentlig er Sackit i det nordjyske mest kendt for sækkestole og hifi-produkter. Men nu er virksomhedens barstol havnet i underholdningsprogrammet X-factor på TV2.

Stolen er en del af Sackits møbelserie, der blev lanceret for blot et år siden, og derfor er det lidt en overraskelse, at stolen nu er havnet i X-Factor.

- Vi er på da stolte over, at TV2 har valgt vores møbel til deres show og synes da også det er lidt spændende, at der nu er 1,5 millioner, der har set vores design, lyder det fra designeren bag stolen Thomas Steffensen til Wood Supply.

Han står bag udviklingen og designet sammen med sin kollega fra møbeldesignvirksomheden Steffensen & Würtz fra møbeldesign, Pia Würtz Mogensen.

Opmærksomhed påvirker salget
Barstolen fra Sackit bliver brugt af både solisterne, mens lounge chair-udgaven af stolen bruges til det såkaldte five chair challenge, hvor det kun er nogle deltagere, der går videre til næste runde af konkurrencen.

Derfor får de to stole-typer masser af seer-opmærksomhed, som Thomas Steffensen håber smitter af på salget:

- I forhold til salg er det jo svært at sige om det har stor betydning, men det er jo klart at der er god mulighed for at stolen bliver genkendt af mange, så der kommer sikkert en virkning på længere sigt, lyder det fra designeren.

Stolene er en del af Nordic-serien, der også består af andre stole og mindre borde. Det er TV2 selv, der har henvendt sig for at få stolene med i X-Factor.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093