23948sdkhjf

Hallo! Billund har fået en talende bænk

Normalt plejer bænke kun at sige noget, hvis de knager. Men en helt særlig bænk i Billund giver nu en del flere lyde fra sig.

Byen har nemlig fået en talende bænk, skriver jv.dk.

Bænken er udviklet af Alexandra Instituttet i Aarhus og er en såkaldt ”historiefortællende bænk”.

Planen er, at de nuværende standardlyde skal udskiftes, så bænken kan bruges til lydudstillinger.

Blandt andet er foreventningen, at bænken skal bruges til lydudstillinger fra kulturskolen i Billund og Coc Playful Minds, der har købt bænken og står bag flere børneaktiviteter i Billund Kommune.

- Det kan for eksempel være børnene, der har været på vores workshops, som fortæller, hvad de har fået ud af det. Det er en anden måde at vise og fortælle det, børnene laver hos os, siger programleder for By i Børnehøjde Helle Neigaard til avisen.

Der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt for, hvornår de ”rigtige” lyde bliver lagt i bænken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078