23948sdkhjf

Udvikling sikrer træpaller i produktion

Et nordjysk udviklingsprojekt har skabt mulighed for at træpaller kan komme ind i levnedsmiddelindustriens produktion.
Løsning findes i, at de nye, tørre træpaller sænkes ned i et paraffinbad. Paraffinen forsegler træet, som får en vaskbar og desinficerbar overflade, fremgår det af ErhvervsBladet.

Denne metode er udviklet af firmaet Dancoat i Frederikshavn. Virksomheder, der skal fremstille den nye type paller bliver Pallefabrikken i Sindal mellem Frederikshavn og Hjørring.

- Der er flere fordele ved den nye palle. Tidligere har levnedsmiddelindustrien i vid udstrækning brugt ressourcer på omstabling, fordi man først, i produktionslokalerne, har anvendt plastpaller. Godset er herefter, udenfor produktionslokalerne, blevet omstablet til engangs træpaller. Ofte har den omvendte proces så fundet sted hos modtageren. De paraffinbehandlede træpaller skal ikke omstables hverken hos afsenderen eller modtageren, fordi pallen kan tages direkte ind i produktionslokalerne. Bagefter kan man i øvrigt rengøre pallen og bruge den én gang til som almindelig træpalle, forklarer Michael Dalgas, Pallefabrikken, til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062