Mens den endnu ikke navngivne industrielle køber har underskrevet en hensigtserklæring om at købe Jamo, er virksomhedens direktør Anders Høiris fratrådt sin stilling. Det fremgår af Dagbladet Børsen i dag, at bestyrlsesformand Eskild Lyngholm forventer, at en handel kan afsluttes omkring nytår. - Det kan blive en god løsning, og falder alt på plads med den part, der nu er skrevet letter of intent med, så vil der fortsat være en væsentlig Jamo-aktivitet i Danmark. Men der er slet ingen indikationer af, at den interesserede vil ændre på bestyrelsens beslutning om at stoppe med al produktion i Danmark, siger bestyrelsesformanden til Dagbladet Børsen.