23948sdkhjf

Trend Snedkeri opruster

Køkkenproducenten Trend Snedkeri har fra 1. februar ansat indretningsarkitekt Kira Staugaard som et led i at forløse virksomhedens vækstplaner.

Kira Staugaard, der har mere end 20 års erfaring i branchen, har blandt andet løst indretningsopgaver for Geberit, Bedre Bad og den danske badeværelseskoncern Dansani.

- Det var et tilbud, jeg ikke kunne afslå (…) Deres produktion er så fleksibel, at jeg som indretningsarkitekt kan designe et køkken fuldstændigt ud fra kundernes ønsker. Det er en drømmesituation for enhver indretningsarkitekt, siger Kira Staugaard.

Samarbejde med Dansani
Trend Snedkeri blev for et år siden opkøbt af Friis Group, der tegnes af Carsten Friis – ejer af og administrerende direktør for badeværelseskoncernen Dansani, som Kira Staugaard har haft et mangeårigt samarbejde med. Og det var da også via Dansani, at ansættelsen faldt på plads.

- Jeg kender Dansani og værdierne bag virksomheden rigtig godt. Når Dansani går ind i noget, er det altid professionelt og helhjertet, så jeg er slet ikke i tvivl om, at de ambitiøse vækstplaner, der ligger for Trend Snedkeri, nok skal lykkes, og jeg glæder mig til at blive en del af det arbejde, forklarer Kira Staugaard.

Om Trend Snedkeri A/S

  • Trend Snedkeri A/S blev etableret i 1970 af Hardy Mortensen i den vesthimmerlandske landsby Trend.
  • Snedkeriet beskæftiger i dag 30 medarbejdere.
  • I mellemtiden er snedkeriet flyttet 20 kilometer sydpå til Gedsted, hvor det har til huse i Hans J. Wegners gamle fabrik, der dannede ramme om udviklingen af mange af arkitektens klassikere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078