23948sdkhjf

DLH sænker tempoet i Kina

Mens danske virksomheder flokkes om det kinesiske marked, er holdningen hos DLH mere forbeholden. Selskabets vækst i landet er dæmpet i 3. kvartal efter en kraftig vækst i foråret.
Efter høje vækstrater i første halvår er udviklingen i Kina blevet dæmpet for DLH's vedkommende i 3. kvartal. Fokus er vendt mod andre markeder - særligt USA - hvor avancerne er større.

Ønsket om lavere vækst fra den kinesiske regerings side, skattemyndighedernes fokus på landets trædistributører og større konkurrence på prisen fører alt sammen til, at DLH har trukket følehornene lidt til sig.

- Det er det generelle indtryk i Kina, at regeringen på forskellige måder har forsøgt at dæmpe den økonomiske vækst, bl.a. med en renteforhøjelse for nylig. Men det er fra et meget højt niveau, så det vil fortsat være et stærkt marked, fortæller adm. direktør Jørgen Møller-Rasmussen.

Strammere regler fører til opbremsning
På det mere konkrete niveau medvirker flere faktorer til, at det er blevet mere besværligt at agere på det kinesiske træmarked, forklarer Jørgen Møller-Rasmussen.

En del af den kinesiske træhandel - internt i landet - er tidligere foregået uden ordentlig afregning af afgifter til staten. Derfor har myndighederne foretaget en opstramning af reglerne vedrørende told og skat hos nogle af de distributører, der er DLH's kunder.

Selv om DLH kun leverer varerne fra oversøiske indkøbscentre til havnene i Kina og således ikke tager del i den indenlandske træhandel i Kina, har det påvirket udviklingen negativt for selskabet.

DLH har i dag salgskontorer for hårdt træ i Hong Kong og Shanghai, samt et indkøbskontor for pladeprodukter i Shanghai.

12.11.2004
Kilde: Københavns Fondsbørs, Plus-Portal ( www.plus-portal.dk)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063