23948sdkhjf

Genbrugstræ skal have nyt liv: Tidligere Tivoli-chef sælger sit livsværk

For seks år siden forlod Peter Rose jobbet som chef i Tivoli for at arbejde i sin virksomhed Woodliving, hvor han forvandler genbrugstræ til nye møbler.

Men i en alder er 60 år er det nu tid til at give virksomheden videre til nye ejere, fortæller Peter Rose til sn.dk.

Det er mit hjertebarn det her. Ligesom så mange andre har jeg altid drømt om at have mit eget værksted, og det fik jeg. Men det er bedre at sige stop, før kroppen gør det, siger Peter Rose til mediet.

Han pointerer, at han ikke har mistet lysten til sit arbejde.

Alt i virksomheden er til salg: brand, maskiner, lejemål, facebookside med 27.000 følgere og det træ, som ligger på lageret.

Søn skal ikke overtage
Peter Roses søn har været en del af virksomheden i 4-5 år, men det er alligevel ikke ham, der skal overtage virksomheden efter sin far.

- Nu har jeg lavet Woodliving 1.0, og så håber jeg, at der er en, der vil overtage og fortsætte version 2.0. Det skal ikke være min søn, for han har så mange andre projekter i gang, siger Peter Rose.

Peter Rose har allerede fået et par henvendelser fra interesserede købere, men ingen aftale er faldet på plads endnu. Køberen skal nemlig være den helt rigtige, der forstår konceptet, fortæller Peter Rose, der ser sig selv som ”lidt kræsen”.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109