23948sdkhjf

Gulvproducent investerer i loftet for at holde på medarbejderne

Både loft og gulv skal spille sammen, hvis medarbejderne hos K.D. Gulve skal have optimale forudsætninger for et godt arbejdsmiljø.

I en tid med lav ledighed og gode vækstresultater investerer virksomheden derfor i medarbejderne gennem ny loftbelysning.

- Vi er vant til at skabe et godt underlag. Men det er vigtigt, at forudsætningerne for at kunne skabe det er i top. Første step i at kreere et godt arbejdsmiljø, og dermed sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads, var udskiftningen af vores belysning, der ikke var optimal, siger direktør hos K.D. Gulve, Claus Frandsen i en pressemeddelelse. 

Mere end bare belysning
Udskiftningen af belysningen på det 100 kvm store loft blev udført på en dag – og udbyttet har været større end forventet.

Ifølge elinstallatørerne vil investeringen til det nye armatur være tjent hjem på mindre end tre år grundet effekten og holdbarhed.

- Dårlige lysforhold kan medføre træthed, hovedpine og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger - og det kan nedsætte både effektiviteten og produktiviteten hos medarbejdere. Tommelfingerreglen er, at man faktisk ikke skal lægge mærke til lyset i et kontormiljø – det betyder nemlig, at belysningen er naturlig og behagelig, siger Simon Bøttcher, der er adm. direktør hos Bøttcher Fog, som står bag installationen.

Hos K.D Gulve mærker man også allerede så småt effekten af de nye lysforhold.

- Udskiftningen af vores gamle lysstofrør til det nye armatur med LED-belysning har kun fået positive reaktioner. Lyset er meget mere behageligt, og især om morgenen skaber det et mere naturligt lys, som sammen med en kop kaffe giver en god energi og start på dagen, siger Claus Frandsen, der foruden mere behageligt lys kan nyde godt af energioptimering med LED-belysningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094