Vi hører hele tiden ordet ”globalisering” i forskellige sammenhænge. Men hvad er globalisering egentlig? Og hvilken betydning har globaliseringen for Danmark og for den danske befolkning og vores velfærdssamfund? De spørgsmål vil Dansk Industri (DI) have sat fokus på og være med til at besvare. Derfor har organisationen igangsat en landsdækkende kampagne, som under overskriften »Danmark i Verden« skal udbrede kendskabet til globaliseringen og dens betydning for os, skriver Herning Folkeblad.