23948sdkhjf

Kendt kaffeejer får nye vinduer i arkitektvilla: - Man må ikke kunne se, de er skiftet

Fra Villa Sønæs i Viborg kan ejeren af Peter Larsen kaffe, Claus Bertelsen, og konen Lise nu for alvor nyde en god kop kaffe med udsigt over vandet

Samtlige vinduer i den gamle arkitekt-villa fra 1911 er nemlig skiftet ud, så ægteparret ikke længere sidder i træk.

Det er den danske, anerkendte arkitekt Søren Vig-Nielsen, der i sin tid har tegnet huset, som parret bor i. Han har primært været aktiv i Viborg og omegn og er blandt andet kendt for imponerende bygninger som Viborg Teater og Generalkommandoen.

Det er den samme stil, der præger den store godslignende villa, Villa Sønæs, og derfor har Lise og Claus Bertelsen valgt at renovere bygningen med den største respekt for den oprindelige stilart.

De nye vinduer er således lavet tro mod de gamle håndværksteknikker:

- Faktisk var vores ønsker til huset måske en kende atypiske. Vi ville nemlig ikke have, at man kunne se, at vinduerne var blevet skiftet. I stedet skulle de ligne de oprindelige, så Villa Sønæs’ sjæl og rigtig gode historie bliver bevaret fremadrettet, siger Lise Bertelsen.

Eksklusive skæve vinduer
Ægteparret har derfor fået specialproduceret vinduer fra Bøjsø Døre & Vinduer, som også tidligere har leveret specialløsninger til blandt andet Amalienborg.

- Vi har stort set genskabt de originale vinduer, hvilket vil sige, at vi har taget udgangspunkt i de gamle vinduers mål. Det har således i nogle tilfælde krævet, at vi først måtte lave et modelvindue, som vi afprøvede i huset, før vi producerede det rigtige, siger salgskonsulent hos Bøjsø Døre & Vinduer Martin Hansen.

I stedet for de tidligere forsatsvinduer, som faktisk ikke kunne åbnes, har huset fået såkaldte koblede vinduer, som består af to vinduesrammer, der er koblet sammen og åbner som ét.

Villa Sønæs

Villa Sønæs var den første store villa på Sønæsvej i Viborg, som efter sigende også er opkaldt efter villaen – og ikke omvendt. Navnet kommer af, at villaen blev bygget på et næs, eller med andre ord en halvø, og den har således en fornem placering med vand til begge sider.

Lige uden for Villa Sønæs er der for nyligt etableret byparken sØnæs med facililter til byens borgere, hvor vandet i området er tænkt ind i det rekreative naturområde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078