23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Virksomheder mangler kontakt til vidensmiljøer

En undersøgelse foretaget i Trekantsområdet viser, at virksomhederne har en høj grad af innovation men en dårlig kontakt til vidensmiljøerne.

Virksomhederne i Trekantsområdet er landet tredjebedste, hvis man måler på, hvor stor innovationskapacitet de har. Det viser en undersøgelse i området Vejle, Kolding og Fredericia, hvor 579 virksomheder blev spurgt og de 234 virksomheder svarede, skrev ErhvervsBladet i sidste uge.

Trekantsområdet overgås kun af hovedstadsområdet og Århus på dette felt, men ligger overraskende nok foran universitetsbyerne Odense og Aalborg.

35 procent af 234 virksomheder i Trekantsområdet fortalte, at de er i gang med at udvikle deres virksomheder på alle niveauer, 34 procent er i gang på en del områder, mens den sidste tredjedel slet ikke er kommet i gang endnu, fremgik det af ErhvervsBladet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|