23948sdkhjf

Jacob Jensen Design har fået ny bestyrelsesformand

Designvirksomheden har udnævnt Lars Kolind udnævnt som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Kim Krull Jørgensen.
Et formandsskifte var på dagsordenen, da holding-selskabet bag Jacob Jensen Design for nylig holdt sin årlige generalforsamling.

Bestyrelsens nye frontfigur bliver erhvervsleder og forfatter Lars Kolind, som overtager formandsposten efter Kim Krull Jørgensen, der ved samme lejlighed valgte at udtræde af bestyrelsen.

Lars Kolind er adjungeret professor ved Århus Universitet/Handelshøjskolen i Århus og har desuden formandsposter for bestyrelserne i Grundfos, Unimerco Group og Wemind.

I udlandet hører han til blandt de mest omtalte danske erhvervsledere og iværksættere; ikke mindst takket være sine 10 år som koncernchef for Oticon i 90’erne, hvor det lykkedes at vende en skrantende virksomhed til én af verdens førende leverandører af høreapparater.

På generalforsamlingen valgte også Steen Georg Christensen at forlade bestyrelsen, mens chefjurist Kim Hyldahl Hansen samt direktør og chefdesigner Timothy Jacob Jensen blev genvalgt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094