23948sdkhjf

DDC skal have ny direktør

Christian Scherfig forlader Dansk Design Center (DDC) efter godt seks år som adm. direktør.
Christian Scherfig har stået i spidsen for DDC siden 2005 og har selv ønsket at fratræde sin stilling inden for det kommende år.

DDC’s bestyrelse har på den baggrund besluttet at fritstille direktøren allerede med udgangen af april måned:

- I lyset af Christian Scherfigs egne ønsker, hensynet til DDC, og de ledelsesmæssige udfordringer som huset står overfor som følge af Scherfigs opsigelse, har bestyrelsen fundet det mest hensigtsmæssigt, at Scherfig fratræder nu, siger bestyrelsesformand Jacob Holm.

Han tilføjer, at han har fuld forståelse for beslutningen, der bunder i et ønske om at komme videre i karrieren:

- Jeg har nu været i DDC i cirka seks år og har haft ansvaret for at sikre en økonomisk genopretning samt bringe DDC igennem et væsentligt strategiskifte og heraf følgende organisationsændring. DDC har endvidere øget sin produktivitet med mere end 50 % og er i dag i såvel økonomisk som faglig topform. Tiden er derfor inde til, at jeg med god samvittighed kan prøve kræfter med nye udfordringer, siger den nu forhenværende direktør.

Design- og innovationsdirektør, Merete Brunander, konstitueres som adm. direktør. Endvidere vil bestyrelsen snarest igangsætte en proces for at finde en permanent afløser for Christian Scherfig.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.26