23948sdkhjf

Multiform får ny erfaren produktionschef

Peter Kragsig tiltræder stillingen som ny produktionschef hos køkkenproducenten Multiform, der er særligt kendt for sine håndlavede køkkener.

Den nye produktionschef er 44 år og træder ind i virksomheden med solid produktionsviden og erfaring fra køkkenbranchen bag sig.

Gennem 10 år var han produktionschef hos Nobia i Danmark med ansvaret for produktion af HTH, HTH Go og Invita samt 350 medarbejdere. Peter Kragsig har også erfaring fra Vestas med produktionsstyring.

Det er en mand, som administrerende direktør i Multiform Michael Oversø ser frem til at se i snedkeriet i Kibæk:

- Jeg har kendt ham i en årrække og ved, at han kan sikre, at vi får udnyttet vores kompetencer og moderne produktionsfaciliteter bedst muligt. Høj kvalitet og høj effektivitet skal gå hånd i hånd. Det har vi brug for nu og i de kommende år, hvor vi forventer vækst og ekstra travlhed, siger direktøren.

Produktion og håndværk
Hos Multiform bliver Peter Kragsig overordnet ansvarlig for produktionen af snedkerkøkkener på snedkeriet i Kibæk.

Det er en udfordring, som produktionschefen ser frem til:

- Jeg glæder mig til at stå i spidsen for at styre Multiforms produktion, som rummer en masse håndværk. Her er mange dygtige og dedikerede fagfolk, som virkelig interesserer sig for høj kvalitet i hvert eneste køkken, siger han.

Og Michael Oversø tror på, at Peter Kragsig er den rette til posten.

- Vi har en høj grad af håndværk i vores produktion, og det kræver ekstra stærke processer at producere effektivt, og det er Peter Kragsig den helt rigtige at sætte i spidsen for, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187