23948sdkhjf

Trækuppel danner rammerne om trækonference

Det er kun få dage siden, at byggebranchen satte fokus på mere træbyggeri i Danmark til eventen Building Green i København.

Men nu sker det igen – denne gang i Jyllands hovedstad.

7. november inviterer Aarhus Kommune, NCC og InnoByg til Trækonference, som skal forene de kompetencer, der skal til for at sikre mere træbyggeri i Danmark.

Omgivelserne af natuligvis Dome of Visions, der er en kuppel på Aarhus Havn med den bærende konstuktion i træ.

Blandt deltagerne er stadsarkitekt i Aarhus Stephen Willacy, der har store ambitioner for træbyggeriet:

–Selvfølgelig kan vi bygge meget mere i træ i Danmark. Både Norge og Sverige kan godt finde ud af det. Hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det, siger han i en pressemeddelelse.

Men træbyggeriet er også udfordret. Det skyldes blandt andet manglende viden, understreger endnu en deltager Peder Fynholm, netværksleder i netværket for højhuse i træ.

Det og meget andet vil blive debatteret på konferencen. Programmet omfatter blandt andet en debat om højhuse i træ, gentænkning af udbudsprocesser og erfaringer fra nabolande.

Arrangementet er gratis og åbent for alle efter først-til-mølle-princippet. Tidsrummet er 9:00-16:30.

Udpluk af debatørerne til Trækonferencen

- Anders Vestergaard Jensen, senior project manager i Climate-KIC Nordic
- Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger, Aarhus Kommune
- Camilla Fabricius (S), viceborgmester og forkvinde for Bæredygtighedsudvalget i Aarhus Kommune
- Cathrine Wallenius, SVP communication and marketing, Stora Enso Wood Products
- Peder Fynholm, netværksleder, Netværket for højhuse i træ
- Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus Kommune
- Christian Hvass, udviklingschef, NCC Property Development Norge
- Øystein Elgsaas, arkitekt og partner hos Voll Arkitekter

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097