Nye ledighedstal fra Akademikernes Centralorganisation viser, at kurven er knækket for de nyuddannede fra landets universiteter og handelshøjskoler. Det skriver Jyllands-Posten.
Samlet set er dimittenternes ledighed faldet med fem procent i forhold til sidste år, og det er især økonomer og cand. merc'er, der kommer i arbejde.
De positive nyheder får nu bankøkonomer og de faglige organisationer til at tro på, at akademikerledigheden i det hele taget er på vej ned, skriver DR Nyheder Online.
- Det er glædeligt. Flere akademikere højner vidensindholdet i produktionen. Det øger vores konkurrenceevne, og akademikere kan trække andre faggrupper med ind i beskæftigelse, siger økonom i Jyske Bank Klaus Kaiser ifølge DR Nyheder Online.