23948sdkhjf

Møbelafspiranter går all in på produktion i kabeltromler

To nyudklækkede studenter oplever allerede stor interesse for deres virksomhed

- Det er svært at nå at få lavet nyt til showroomet, for hver gang her er folk, køber de et eller andet, siger Mathias Wagner, medejer af møbelvirksomheden Hofstrawagner, til Fyns Stiftsstidende.  

Sammen med sin kammerat Oliver Hostra har han gennem sine tre år på handels-gymnasiet brugt massevis af tid i værkstedet med hammer og mejsel for at stable sin virksomhed på benene, hvor gamle kabeltromler forvandles til møbler og ure.

Og med afslutningen af gymnasiet i sommers er det nu blevet tid til at give virksomheden et skud på fuld tid:

- Andre får måske et deltidsjob, mens de spekulerer på, hvad de skal læse, men for os giver det mening at bruge tiden på vores forretning. Vi tjener penge, lærer en hel masse og får noget at skrive på CV'et, siger Mathias Wagner til avisen.

Revet væk 
Selvom det kan være et stort skridt for to gymnasieelever at kaste sig ud i livet som selvstændige på fuld tid, kan de gøre det med en vis ro i maven.

Deres arbejde har nemlig allerede vakt en del opmærksom, så deres showroom i Aarup ofte er halvtomt, fordi de ikke kan følge med salget.

Lige nu har drengene koblet et par ekstra hjælpere på til at give en hånd med, når efterspørgslen løber hurtigere – men ellers står de for det hele selv.

Målet er dog på sigt at få finde nogle forhandlere af deres møbler og ure – men ingen konkrete aftaler er endnu faldet på plads.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11