23948sdkhjf

Gubi fordobler overskuddet

Endnu engang kan møbelproducenten præsentere høje tal

Med et overskud i regnskabsåret 2017/2018 på 133 mio. kr. før skat har Gubi løftet indtjeningen markant.

Årets overskud svarer nemlig til en stigning på over 50 procent i forhold til året før, oplyser virksomheden i en pressemedelelse.  

- Vi oplever en kraftigt stigende efterspørgsel internationalt efter Gubi-produkter fra såvel private kunder via de ledende detailbutikker vi samarbejder med, vores egen online distribution samt fra blandt andet anerkendte kontorer, hoteller og restauranter via kontraktmarkedet, siger administrerende direktør i Gubi, Jacob Gudmund Olsen, som forklaring på det store overskud.

Ny bestyrelse på vej
De nye tal fra Gubi sker i forlængelse af en række svimlende høj tal fra virksomheden i 2018.

Tidligere på året overgik 60 procent af virksomheden til kapitalfonden Axcel, og det gjorde Gubi-direktøren Jacob Gudmund Olsen til milliardær. Senest er det kommet frem, at årets regnskab fra virksomheden afslører, at en Gubi-medarbjeder i gennemsnit er 2 mio. kroner værd. 

Lignende tal håber virksomheden på at kunne fremvise fremadrettet, og man er derfor i færd med at sammensætte en ny bestyrelse, der skal give endnu et skub med på vejen.

Den nye bestyrelse består blandt andet af formand Lars Munch, tidligere administrerende direktør hos JP/Politikens Hus, og Tue Mantoni, der er tidligere administrerende direktør hos Bang & Olufsen.

- Nu arbejder vi sammen med ledelsen på at realisere GUBI’s betydelige internationale vækstpotentiale, og har stor tillid til at den positive udvikling fortsætter fremover, lyder det fra Asbjørn Hyldgaard, director og ansvarlig for Gubi under Axcel.

Læs mere om: Gubi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078