23948sdkhjf

Den Spanske Stol fylder 60: - Jeg elsker at hade dens knirken

Børge Mogensens barnebarn har et særligt forhold til bedstefars designklassiker

For 60 år siden designede Børge Mogensen Den Spanske Stol, der siden lanceringen i træ og læder er blevet en ægte designklassiker. 

I anledningen af jubilæet bliver stolen lavet i en specialudgave, der kun sælges i en begrænset periode. Den nye produktion får læder i en olivengrøn farve, der vækker opsigt hos designerens barnebarn.

- Selve jubilæumsstolen var jeg meget overrasket over, da jeg så den, og jeg synes, at den er virkelig smuk. Det lyse træ med det grønne læder er virkelig harmonisk og moderne, siger Rasmus Mogensen, fashionfotograf og barnebarn af den anerkendte designer, i en pressemeddelelse.

En stol med minder
Børge Mogensens designklassiker har altid været en del af Rasmus Mogensens liv. 

- Jeg elsker måden, hvorpå læderet er spændt på som en saddel, og jeg elsker at hade dens knirken, når jeg mediterer i den om morgenen, siger han om stolen, der altid haft en central rolle i hans hjem og hos hans farmor.

Stolen vækker dog også minder om en bedstefar, der har sat sine spor på godt og ondt.

- Med geniet i ham fulgte et vist mørke. Det mørke har også på mange måder påvirket mit liv, siger Rasmus mogensen.

Den Spanske Stol kunne fås fra 19. september, som er præcis den dag, hvor stolen blev lanceret på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1958.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079