Investeringer giver flere medarbejdere
I forlængelse af artiklen, der blev bragt i går under overskriften ”De handlede hurtigt”, berettes der her om de yderligere tiltag, Linnebergs Maskinsnedkeri/Front-Z har gennemført.
- For tre år siden var der tre mand i produktionen, nu er der 21 og vi forventer stadig at vokse. Vi har gennemført nogle store investeringer, også i en ny lakgade. Alt er på plads, det kører bare derudad. Med til historien hører, at hallen med lakgaden er placeret sådan på grunden, at der er plads til endnu en hal, når kapacitetsgrænsen i produktionen er nået. Hvornår det sker, ved Henrik Linneberg ikke.
Afrensning uden trykluft
Det kan den nye lakgade også, selv om Henrik Linneberg ikke ved, hvornår den fulde kapacitet - målt i antallet af emner - er nået. Bl.a. fordi der er stor forskel på, om det er bad- eller garderobelåger, der lakeres.
Lind Larsen A/S har leveret lakgaden. Ved indgangen er der et magasin, hvorfra pladerne glider ud på båndet med den indstillede afstand. Den er ofte på 5 cm - så luftflowet bliver optimalt under tørringen. Efter pudsning i to pudsere, en bredbånds og en fladder, fjerner afrenseren støves i en afioniseret luftatmosfære.
- Vi bruger ikke trykluft, for det er for dyrt. I afrenseren sidder der to ventilatorer, og luften afioniseres i et specielt aggregat. Støvpartiklerne ender i et filter, der renses en gang om dagen.
Tørreovn med paletter
Alle glatte låger behandles fire gange, en gang grunder og en gang toplak på front og bagside, mens lågerne med udfræsning får to gange grunder og en gang toplak på front og en gang grunder og en gang toplak på bagside. Det er den større fiberrejsning i udfræsningen, der kræver to gange grunder.
- Kvaliteten bliver ikke, som den skal være, hvis ikke vi gør sådan. Tørringen sker i en højovn uden kæder, den første af typen i landet. Ovnen rummer ca. 320 løbende meter på 130 cm i bredden, og paletterne med lågerne flyttes rundt
efter et paternostersystem. Når paletten efter ca. en time har nået bunden, er tørringen forbi. Lufthastigheden i ovnen er 1,2 m/ s, og temperaturen ligger omkring de 50°C. Varmen kommer fra fjernvarmesystemet i byen.
- Vi har valgt den offentlige løsning, fordi det var den billigste både investeringsmæssigt og driftsmæssigt. En af grundene er, at der skal bruges megen varme - fabrikken her bruger lige så meget varme som 50 parcelhuse - og vi har ikke spåner nok til eget spånfyr.
Varmebehandling giver flotte kanter
Alle der arbejder med MDF-plader ved, hvor svært det er at lukke kanterne. Den traditionelle metode med gentagne kantsprøjtninger og pudsninger, inden kanterne står som de skal, har man fravalgt hos Linnebergs.
- Vi har fundet en løsning, hvor kanterne brændes, så limen og harpiksen smelter. Virksomheden købte en gammel
dobbelttapper til at lave forsøg med, pillede et par fræsere af og monterede to varmeaggregater med hoveder, der opvarmes elektrisk til ca. 450°C. Pladerne kører forbi hovederne med en hastighed på ca. 5 m/min, og virkningen er forbavsende. Alt hvad der kan flyde ved opvarmning kommer ud til overfladen og smelter. Alle porer lukkes effektivt og fibrene forsegles.
- Processen betyder, at vi kan undgå at kantsprøjte, fortæller Henrik Linneberg.
Det var en konsulent hos Lind Larsen, der fortalte om teknikken, som en tysker har taget patent på. Det var også samme tysker, der fik maskinen sendt til Tyskland og byggede den om.
Kilde: Trae Nyt, september 2004.