23948sdkhjf

Design Business Group: Kompetenceudvikling via design

I en pressemeddelese beretter Design Business Group om mulighederne for at deltage i projektet "kompetenceudvikling via design", der er støttet af Den Europæiske Socialfond.
Formålet er at styrke deltagernes kompetencer indenfor design som middel til innovation og kommunikation via seminarer og et praktisk udviklingsprojekt i virksomheden. Og der er p.t. mulighed for at få betalt gennemførelsen af et udviklingsprojekt i virksomheden gennem uddannelse af ledelse og medarbejdere.

Målgruppen er både ledelse og kortuddannede medarbejdere. To ledende medarbejdere deltager i en seminarrække og bliver på den måde uddannet til forandringsagenter i virksomheden indenfor designområdet. Da udviklingsprojekter
besluttes af ledelsen, er det formålet at tilføre de ledende medarbejdere viden om designs muligheder i virksomheden.
De kortuddannede medarbejdere deltager ofte i udviklingsprojekter i virksomheden ved den praktiske gennemførelse. Derfor skal fire medarbejdere fra denne gruppe deltage i projektet. Medarbejderne vil blive tilført viden gennem den praktiske gennemførelse og møder på virksomheden i forbindelse med det konkrete udviklingsprojekt. Formålet for denne gruppe er bl.a. gennem en større forståelse for design og virksomhedens strategi at skabe større motivation og fleksibilitet i forhold til det daglige arbejde.

Det gælder både for ledelse og medarbejdere, at de efter projektet vil være i stand til selv at arbejde mere professionelt med design og andre nye kompetencer omkring udviklingsopgaver. Viden tilføres gennem seminarrækken og det praktiske forløb. På seminarrækken, bliver der præsenteret værktøjer, der kan understøtte det daglige arbejde. I den praktiske gennemførelse vil to erfarne projektledere være tilknyttet sammen med designeren, som alle har stor erfaring med implementering af design i virksomheder.

Hvad får virksomheden
Deltagelse i fem seminarer med to deltagere pr. virksomhed.

Indholdet vil være:
1. Idégenerering, innovation og branding
2. Grafisk design, industriel design og patent
3. Projektstyring, forandringsprocesser, jura
4. Emballagedesign, webdesign og praktiske eksempler
5. Intern kommunikation, underleverandører og netværk

Professionel assistance vedr.
a. Analyse af medarbejders og virksomhedens designniveau og designmæssige indsatsområder
b. Beskrivelse og prioritering af konkrete udviklingsprojekter
c. Identifikation og introduktion af relevante designkompetencer
d. 75 timers designarbejde pr. virksomhed
e. Igangsætning af designudviklingsprojekt
f. Sparring undervejs i designudviklingsprojektet for både ledelse og medarbejdere
g. Evaluering af designudviklingsprojektet

Tid og sted
Forløbene vil blive gennemført med et vest og et øst for Storebælt. I vest med start 1.10.04 og i øst fra den 1.9.05. Hvert forløb varer ca. 11 mdr.
Seminarerne vil foregå i Herning, Birk Centerpark (Vest) og København, Dansk Design Center (Øst) og foregå 5 gange
fire timer om eftermiddagen.

Det praktiske forløb foregår hos de deltagende virksomheder sammen med designer og projektlederne.

Hvad koster deltagelsen?
”Kompetenceudvikling via design” er støttet af Den Europæiske Socialfond. Det er Erhvervs- og Boligstyrelsen, som er ansvarlig for den overordnede koordinering af socialfondsadministrationen i Danmark.
Deltagerbetaling er 25.000 kr. pr. virksomhed. Den lave betaling skyldes finansiering via Den Europæiske Socialfond.

Hvem står bag?
Projektet er udviklet af Design Business Group, der bl.a. arbejder med udvikling af virksomheder gennem anvendelse af design. Indehaverne Tonny Danielsen og Lars Rygaard har begge en økonomisk baggrund og stor erfaring med forretningsudvikling via design bl.a. som ansatte hos Dansk Design Center.
Se mere på http://www.d-b-g.dk Her er bl.a. eksempler på andre gennemførte udviklingsprojekter.

Nærmere oplysninger om projektet ved henvendelse til
Design Business Group Design Business Group
Tonny Rosengren Danielsen, Birk Centerpark 40, 7400 Herning, Tlf. 70202879,
Lars Rygaard, c/o Dansk Design Center, HC Andersens Blvd 27, 1553 København V, Tlf. 20165806,

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14