23948sdkhjf

Momsloven på vej mod forenkling

Det skal være lettere for landets mange tusinde selvstændige at afregne moms. Selvstændige, som ejer flere virksomheder, vil fremover kun skulle afregne moms kvartalsvis, hvis virksomhedernes samlede omsætning er under 15 mio. kr.
Skatteministeriet er for tiden i gang med et større projektarbejde, der gerne skal ende med en forenkling af den ofte meget komplicerede momslov. Et af elementerne bliver, at selvstændige, som ejer flere virksomheder, kan nøjes med at afregne moms kvartalsvis, hvis virksomhedernes samlede omsætning ikke overstiger 15 mio. kr., skriver ErhvervsBladet.

Som situationen er i dag, skal selvstændige med delregistrerede virksomheder betale moms 12 gange om året. Det gælder uanset hvor meget virksomhederne omsætter for tilsammen. Det vil skatteministeren lave om på, og forslaget er en direkte følge af ErhvervsBladets telefonseance med skatteminister Kristian Jensen (V) onsdag. Her ringede Inge Sørensen fra Galten ind og gjorde opmærksom på problemet.

- Det vil være en kæmpelettelse for os, hvis det er virksomhedernes totale omsætning og ikke antallet af moms-numre, som er afgørende for, hvor ofte vi skal afregne moms, siger Inge Sørensen til ErhvervsBladet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109